
Vision ingeniør
Bliv en del af teamet
På grund af stærkt øgede aktiviteter, både indenlands og udenlands, søger vi flere nye medarbejdere til vores team på 34 ingeniører og teknikere. Vi udvikler avancerede visionssystemer, og det er ”first in the world” hver gang. Vi arbejder og forsker indenfor områder som machine learning, 3D vision, farve og robothåndtering. Vi leverer de løsninger andre ikke tør eller kan levere. Det er smadder spændende.
Vi har brug for endnu flere dygtige vision ingeniører, der kan give vores kunder en god oplevelse.
Du kommer til at arbejde i forskellige projektgrupper og samarbejde med vores kunder og leverandører. Du skal kunne:
- Udvikle visionsystemer sammen med projektgrupper, der nedsættes for hver opgave.
- Dokumentere programmer, teste og validere.
- Medvirke ved installation og idriftsættelse – det er altid en god oplevelse!
- Følge op på leverede anlæg.
Da vores kunder er over hele verden, kan der forventes en del rejseaktivitet - ca. 40 rejsedage om året. Du kommer sammen med andre JLI’er til fjerne steder og ser spændende virksomheder.
Vi tilbyder gode personlige og faglige udviklingsmuligheder, samt meget frie arbejdsforhold. Du kan i princippet komme og gå som du vil, så længe du varetager dit job og JLI’s interesser. Vi ønsker at bevare den meget flade struktur, hvor vi i fællesskab arbejder på at udvikle organisationen mod selvledelse og selvorganisering. Et spændende projekt, som du vil blive en del af. Vi arbejder struktureret med bæredygtighed, som har en høj prioritet hos JLI.
Din profil:
Du kan både arbejde selvstændigt og i team. Vores projekter spænder fra mindre enkeltmandsprojekter til store projekter med mange involverede og med års varighed. Du er energisk og målrettet og kan lide at have flere bolde i luften på samme tid.
Vi forestiller os, at du er ingeniør med eller uden erfaring.
Du:
- Har arbejdet med billedbehandling eller analyse.
- Kan programmere i C++
- Har kendskab til Python
- Har kendskab til og har arbejdet med Machine Learning/Deep Learning - herunder erfaring med TensorFlow
Herudover vil det være et plus med erfaring indenfor programmering i C#, embedded programmering og design af GUI. Hvis du ikke har kendskab til alle disse områder, så søg alligevel.
Du skal beherske dansk og engelsk i skrift og tale.
Løn:
JLI vision a/s tilbyder en attraktiv løn, der modsvarer dine kvalifikationer.
Skriftlig ansøgning:
Send din ansøgning til: JL@JLIvision.com. Vores adresse er Ellekær 9, 2730 Herlev.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at ringe til Jørgen Læssøe, Tlf.: 39 66 08 09.
Vores profil:
JLI vision a/s udvikler, designer og konstruerer dedikerede visionssystemer til dansk og udenlandsk industri. Med 37 år på bagen er JLI blandt verdens ældste og førende ordreproducerende virksomheder indenfor visionsteknologien. Vores kundekreds omfatter de største firmaer i Danmark og i udlandet. Bl.a. har vi mange kunder i Asien og USA. Vi er 34 engagerede medarbejdere, der brænder for teknologien. JLI’s årsomsætning er ca. 40 millioner DKK i 2021, og vi forventer en kraftig vækst i 2022.
JLI vision A/S was founded as Jørgen Læssøe Ingeniørfirma ApS in 1985.
However, the founder's experience goes back to 1980, when the first industrial vision systems were developed.
JLI vision A/S is a Danish company, headquartered in Herlev, but with customers worldwide.
Watch The Vision Lab
-
March 03, 2023 Quality Control of Steel with Non-Destructive...NDT
-
February 02, 2023 Using Line Scan Cameras on Production Lines with...Machine vision
-
February 02, 2023 5 Mistakes to Avoid When Using Standard AI...Deep learning
-
January 01, 2023 Maximizing Quality Control with Non-Destructive...Machine vision NDT
-
January 01, 2023 Designing a machine vision system for low...Machine vision Vision system
%202%20(7).jpg?width=1680&height=431&name=Hnet-image%20(5)%202%20(7).jpg)